Den simple Keynes-model

Kort kontekst

Hvordan kan staten påvirke produktion og beskæftigelse i en økonomi med arbejdsløshed?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for den simple Keynes-model.

Modellen bruges til at forklare, hvorfor ændringer i efterspørgslen, især via finanspolitik, kan få større samlede effekter end den oprindelige impuls.

Keynes-model's Grundidé: Efterspørgslen styrer produktionen

Kernen i den simple Keynes-model kan opsummeres i én sætning: Virksomheder producerer det, de forventer at kunne sælge. Når husholdninger, virksomheder eller staten øger deres efterspørgsel, vil virksomhederne tilpasse produktionen opad – og dermed øge beskæftigelsen.

Modellen gælder på kort sigt, hvor priser og lønninger antages faste.

Den simple Keynes-model (lukket økonomi)

Vi arbejder med den mest grundlæggende version af modellen, grundet den "simple" afgrænsning:

Lukket økonomi (intet udland)
Ingen finansielle markeder
Faste priser og lønninger
Ledig kapacitet og arbejdsløshed

Derved kan den samlede efterspørgsel skrives som:

Z = C + I + G

hvor:

Z er samlet efterspørgsel
C er privat forbrug
I er investeringer (antages konstante)
G er offentligt forbrug (ofte 0 ved beregning)

I ligevægt gælder:

Y = Z

Det betyder, at produktion (Y) tilpasser sig efterspørgslen.

Forbrugets rolle i modellen

Forbruget dækker husholdningernes samlede private forbrug og antages i den simple Keynes-model at afhænge af den disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat. Dette kan beskrives ved:

C = c_0 + c (Y - T)

hvor:

C₀ er autonomt forbrug (forbrug uden indkomst)
c er marginal forbrugstilbøjelighed: Andelen af en ekstra indkomst, der går direkte til forbrug. Hvis en husholdning får 1.000 kr. mere i indkomst og bruger 500 kr. på ekstra forbrug, er den marginale forbrugstilbøjelighed (c) lig med 0,5
Y er indkomst / produktion
T er skatter (lumpsum)

Den marginale forbrugstilbøjelighed fortæller, hvor stor en del af en ekstra indkomst, der går til forbrug. Typisk antages: 0 < c < 1 (I mange regnemodeller bruges c = 0,5 som standard)

Modelopsætning

Den simple Keynes-model består af tre ligninger:

$Z = C + I + G$
$C = c_0 + c(Y - T)$
$Y = Z$

Tilsammen bestemmer de økonomiens ligevægtsoutput på kort sigt.

Ligevægt – algebraisk intuition

Ved at indsætte forbruget i efterspørgslen fås:

Y = c_0 + c(Y - T) + I + G

Omskrives til:

Y = c_0 - cT + I + G + cY

Flyttes $cY$ til venstre side:

Y(1 - c) = c_0 - cT + I + G

Og løsningen bliver:

Y = \frac{1}{1 - c} (c_0 - cT + I + G)

Autonom efterspørgsel og multiplikator

Udtrykket:

c_0 - cT + I + G

kaldes autonom efterspørgsel og er den del af efterspørgslen, som ikke afhænger af output (Y).

Faktoren:

\frac{1}{1 - c}

kaldes multiplikatoren og den forklarer, hvorfor finanspolitik kan have en forstærket effekt på BNP.

Eksempel: Ekspansiv finanspolitik

Antag: $c = 0,5$ & Offentligt forbrug stiger med 10 mia. kr.

Multiplikatoren er:

\frac{1}{1 - 0,5} = 2

Ændringen i output bliver:

\Delta Y = 2 \cdot 10 = 20

BNP stiger altså med 20 mia. kr., selvom den oprindelige stigning i efterspørgslen kun var 10 mia. kr.

Skatter og kontraktiv finanspolitik

Hvis skatterne stiger, falder den disponible indkomst, og dermed forbruget.

Skattemultiplikatoren er:

-\frac{c}{1 - c}

Den er mindre end udgiftsmultiplikatoren, fordi skatter påvirker efterspørgslen indirekte via forbruget.

Udarbejd dine egne eksempler og se dem visualiseret her: Simpel Keynes-model beregner

Konklusion

Den simple Keynes-model forklarer økonomien på kort sigt
Efterspørgslen bestemmer produktionen
Finanspolitik virker gennem multiplikatoreffekter

Selvom modellen er enkel, er den et centralt værktøj til at forstå konjunkturer, arbejdsløshed og aktiv finanspolitik.