RehabVet
RehabVet er en specialiseret dyrlægeklinik i Roskilde ejet af dyrlæge Karina Larsen.
Virksomheden havde brug for en enkel og informativ hjemmeside, der tydeligt vejledte besøgende til åbningstider, klinikkens adresse og kernekompetencer, alt sammen optimeret til lokal søgning og hurtig kontakt.
JPMag gennemførte en kontrolleret migrering fra en eksisterende WordPress løsning til en ny, enkel Wix side, som selv kan rettes til af virksomheden, uden at gå på kompromis med den stærke Google tilstedeværelse klinikken allerede havde.

Teknisk beskrivelse af RehabVet
Projektet var teknisk forholdsvis enkelt, men krævede stor opmærksomhed på søgemaskinevenlig migrering og lokal SEO. For at bevare RehabVets placering i søgeresultaterne brugte JPMag velafprøvede metoder: planlagt flytning af domæne, 301-redirects fra gamle URL'er, bevarelse af vigtigt sideindhold og struktur samt opdateret XML-sitemap og præcis robots-opsætning.
Vi oprettede og optimerede også en Google Virksomhedsprofil (Google My Business) for at sikre, at klinikkens åbningstider, adresse og telefonnummer vises korrekt i Google Søgning og Maps. En funktion der har vist sig særlig vigtig for RehabVet, da klinikken modtager mange lokale akutbesøg og ofte søgeretninger til adressen.
Siden er hostet i Wix for at give klinikken et intuitivt redigeringsmiljø, så personalet selv kan opdatere åbningstider, tilføje information om ydelser og publicere nyheder. JPMag håndterede flytningen, kontrollerede siderne efter go-live for eventuelle manglende metadata, og overvåger trafikken i de første uger for at sikre stabil ranking og synlighed.